Om Tantra

Tantra har rødder i østerlandske traditioner, som forbinder krop og sjæl, og har har mange former i den vestlige verden i dag; nogle fokuserer på den rene nydelse og genopvækning af sanser, andre på at forene krop og sjæl, men den anvendes også i stigende grad kropsterapeutisk, for at overvinde både kulturelle og personlige blokeringer, som kan sidde i kroppen.

I TantraZone har vi taget de elementer af tantra til os, som handler om at slippe målet og i stedet være i processen, samt at finde balancen mellem det maskuline og feminine både i os selv og i vores intime relationer.

Tantra er hos os en zone af tryghed og nærvær, fri af skam og skyld, af rigtig og forkert, et sted hvor vi er tro mod vores hjerte, og hvor vi hvert eneste øjeblik lytter til vores impulser og tror på kroppens intelligens.

I andre sammenhænge opnår vi meget ved at have fastsatte mål, men når det handler om at lytte til kroppens intelligens, bliver resultatet større, når vi øver os i at være i nuet, at være med det, der er og at ophæve vores forestillinger om rigtigt og forkert. Det øger vores evne til at være nærværende, sensitive, kreative, trygge og spontane i vores intime relationer. Det kan være skræmmende at give slip på målet. Men i virkeligheden får vi meget mere.

ZQ0O4595
ZQ0O4578
IMG_9335