Testimonials
Om tantrabehandler uddannelsen
"Vi startede på uddannelsen sammen som par med en forventning om at lære at massere hele kroppen, og det var det! Jeg er nu færdig med de første 6 måneder og er blevet SÅ meget rigere... Min egen udvikling - som menneske - er i fuld gang, så sårbar og nøgen, men med en utrolig tryghed i form af den gruppe mennesker samt Diana og Martin. Jeg har fået så meget selvindsigt og er kommet fri af en masse påtvungne fordømme og følelser. Vores parforhold har udviklet sig helt FANTASTISK og jeg er dybt forelsket i min mand, som jeg har været sammen med i 26 år. Jeg har fået udforsket grænser, følelser, sårbarhed, kærlighed, intimitet og mødt de mest fantastiske, særlige og specielle mennesker."
-Charlotte
“Her bringes healing, uskyld og lys til de dele af vores seksualitet, som er blevet formørket af vores kultur."
-Nina
“Martin og Diana komplementerer hinanden på smukkeste vis, og deres læringsfællesskab gør at der både er læring for krop og sjæl, for latter og alvor, for intellekt og det intuitive. Den nok største gave jeg har lært her, er hvordan jeg selv kan blomstre. De har givet mig værktøjerne til det, så jeg netop skal/kan gøre det selv og ikke er afhængig af andre til det. Og det har givet mig troen på, at jeg også kan lære det til andre i behandlingerne. På en måde, som jeg ikke helt kan forklare med hovedet, er jeg gået fra at tænke at jeg aldrig skulle give tantrabehandlinger til andre, til at stå i dag og tænke at jeg bliver en god en af slagsen. Kimen og fundamentet til det er lagt fra uddannelsen. På uddannelsen er der plads til både personlig og faglig dannelse, læring og udfoldelse."
-Anonym
Med et langt liv som pædagogisk leder/koordinator, som kropsterapeut og som coach har jeg oplevet at tantrabehandleruddannelsen har samlet ringen. Fuld krop, alle følelser, men især arbejdet med egne grænser har været en forandring i mit liv. En helt igennem autentisk uddannelse."
-Anonym
“En så nænsomt og professionelt skræddersyet undervisningsform, der tager udgangspunkt i det unikke individ, har jeg ikke set før indenfor tantra. Takket være uddannelsen føler jeg mig for første gang klædt ordentligt på til at guide mennesker på deres personlige kærlighedsvej.”
-Alma
"Diana og Martin er nogle kyndige, kreative formidlere af en ekspertise, de har fået samlet gennem mange års arbejde med tantrabehandling, selvudvikling og tantrisk spiritualitet. Under uddannelse berøres essentielt vigtige aspekter som arbejde med grænser, etik, behandlingsteknikker, samtaleteknik, kropsbevidsthed og meget mere.”
-Anonym
"Det har været et spændende kursusforløb i trygge rammer, hvor jeg har haft mulighed for at udforske forskellige dele af en tantrabehandling samt en masse ting som gør sig gældende og kan bruges for at leve et mere autentisk liv. Jeg føler, at jeg har lært mange ting som jeg kan bruge i en rolle som tantrabehandler, men som også kan bruges i livet generelt, og også til at arbejde med seksualitet og seksuelle energier."
- Monica
Om yoni mapping
Behandlingen startede med en rolig samtale, hvor Diana tunede ind på mig og min historie. Jeg følte mig både set, mødt og min historie reflekteret over - det sværeste var det at være i fokus, men efter kort tid, gik den følelse væk. Herefter startede den kropslige behandling. Efter en ´rystetur´, som fik min krop til at løsne op, tog Diana kontakt til hele min krop og lyttede både med hænder og ører, og behandlede både med hænder og stemme. At jeg også kunne bruge min egen stemme i processen, var en særlig oplevelse, og meget forløsende. Tryghed, varme og omsorg gav mig et meget fint rum til at arbejde i og tillid til at være i den proces, der opstod, når Diana tog kontakt til min krop og lod mig møde gammel historie med mit nuværende jeg.
Selve yoni-mappingen startede først hen mod slutningen af behandlingen, fordi det var som om resten af kroppen først skulle give lov. Men det var helt tilpas for mig denne første gang. Igen følte jeg mig meget godt passet på og opfordret til at skubbe væk og sige nej, hvilket var rigtigt svært, men det hjalp enormt at Diana så bestemt opfordrede mig til det. Fordi hendes egen integritet virker så stærk og tydelig, fik jeg rum til fuldt ud at koncentrere mig om mig selv. Efterfølgende har jeg været i meget tættere kontakt med min krops signaler.
Jeg har haft flere oplevelser, hvor jeg har været i stand til at mærke efter, hvad der føles godt for mig i stedet for mest at følge andres forventning. Især det med at møde historien inkl signaler fra kroppen med mit nuværende jeg, har været meget givende. Nogle ting i min historie gjorde ondt at møde, og der kom gammel sorg op fra kroppen, men fordi jeg kunne møde det med den jeg er nu, kunne jeg bedre lade det passere igennem mig og transformeres i stedet for at retraumatisere. Tryghed, varme og omsorg gav mig et meget fint rum til at arbejde i og tillid til at være i den proces, der opstod, når Diana tog kontakt til min krop og lod mig møde gammel historie med mit nuværende jeg. Dianas evne til at lytte med både sine ører og hænder er meget tryghedsskabende og jeg havde flere gange en oplevelse af, at hun lyttede til min krop hurtigere end jeg selv gjorde. Jeg har allerede bestilt en ny tid om nogle måneder og glæder mig til at gå videre i processen.
-Bente
Om tantra massage
"Jeg fik min første tantra-massage og det blev den mest vidunderlige tantraoplevelse. Det smukkeste, smukkeste, jeg nogensinde har oplevet. Diana og Martin oplever jeg som to unikke og fantastisk dejlige mennesker med en dyb respekt og ydmyghed overfor deres arbejde. De skabte et space fyldt med kærlighed, sensualitet, nærvær, tillid, blidhed og varme, hvor alt var ok, og hvor alt kunne siges. I godt 3 timer kom jeg på en ‘rejse’ i mig selv og med mig selv. En ‘rejse’ fyldt med total overgivelse og given slip på alle mine blokeringer og begrænsninger med en dyb kontakt til min fantastiske – (indtil da dybt begravede) – urkraft. En kraft som rummer en ubeskrivelig styrke, og som giver mig adgang til at turde være den, jeg dybest set er. Jeg havde en stærk følelse af total overgivelse til universet og en følelse af nærhed og tæt kontakt til mit højere selv og til det guddommelige. Alt sammen skabt ud af en tæt ‘dans’ med Diana og Martin og med deres fine medvirken og ledelse."
-Gittha
"Allerede ved første session løftede de for mig sløret for en helt ny form for menneskelig kontakt. I Martin og Dianas hænder føler jeg mig som et lille barn og en voksen kvinde på en gang. Nogle gange bruser jeg af glæde indeni, nogle gange driver en tanke forbi, andre gange bliver der stille. Blandingen af Martins maskuline styrke og Dianas blide, bløde hænder healer og gør hel. Og ud af deres ømhed vokser tillid, kærlighed og den fedeste erotiske selvtillid og energi. Martin og Dianas besøg har affødt mange tanker og følelser og startet en proces imellem os. Magen til nærvær har vi sjældent oplevet. Og det sætter måden, vi hidtil har levet på, i relief. Kan man altid være så åben for hinanden, så tilstede? At begynde at lære kunsten at berøre bevidst er at være på opdagelsesrejse med sin elskede. Under berøringerne, selv de heftige og hårde, føler jeg kærligheden og det bånd, vi har sammen. Og jeg smelter."
-Sara
Om tantra massage undervisning
Min mand og jeg har i nogle måneder modtaget undervisning i tantramassage af Diana og Martin. Det har været en meget inspirerende og spændende oplevelse. Diana og Martin er super professionelle og samtidig meget nærværende og kreative i deres undervisningsproces. Undervisningen har givet os en fantastisk ny mulighed i vores samvær som par og sexuelle partnere. Det kan varmt anbefales alle par at give hinanden og sig selv denne enestående mulighed , for at nå nogle dybder og højder i samværet og styrke nærværet og intimiteten i forholdet.
-Lis
Om Melting Monday
"Melting Monday den lille udfordrende forkælelse for mine sanser. Melting Monday (MM) startede for mig på et tidspunkt, hvor jeg havde brug for nærhed og fysisk væren sammen med andre mennesker. Fra første aften blev jeg meget forbløffet over den åbenhed og sårbarhed som udøverne af MM viste hinanden. Det er et helt grundlæggende for MM at jeg føler mig velkommen lige præcis, som jeg er på dagen. Alle er søde og rare over for hinanden fra ankomsten, hvor der er varme kram til alle, der har lyst og behov og helt til slut hvor der bruges god tid på at sige tak for i aften. MM giver mig mulighed for at være legende, flirtende og sansende i fællesskab, hvor det maskuline og feminine bliver dyrket og udfordret. Alt dette lykkes i et meget trygt fælleskab, hvor rammerne sætter mulighed for at udfordre mine grænser i mødet med andre mennesker. Det er for mig ikke på nogen måde seksuelt, men derimod hjertevarmt og intimt. Et møde med andre, der deler, giver og modtager følelser og fysisk berøring, hvor leg og spil udfordrer fysiske og psykiske grænser i samspillet med hinanden. Øvelserne giver mulighed for at reflektere og møde mine egne grænser overfor andre. Det er et dejligt sted hvor det feminine og maskuline i den grad udforskes og provokerer mine sanser. Noget af det bedste er, når jeg har mulighed for helt at lade mig overlade i andres hænder og giver slip, med eller uden bind for øjnene. Det har åbnet mine sanser for de spændende muligheder, der er for at udfordre min egen indre væren og sexualitet. Noget af det som er fantastisk er mødet med de mange søde og givende mennesker som kommer til MM. Tak for det, ingen nævnt, men absolut ikke glemt. En af grundstenene i MM, nemlig at mine oplevelser kan jeg tage med mig ud bruge og dele, men andres forbliver i MM’s sfære. MM har forandret mandag fra en øv-dag til en Ja- forventning."
-Jens
"Igennem de sidste to år er jeg kommet til Melting Monday for at være sammen med mennesker uden forventninger, hvor vi kan smide vores masker, bevæge os en smule ud af vores komfortzone og bare VÆRE, lege, åbne, flirte, røre, mærke, se, dele og udveksle energier. Øvelserne grounder mig i min krop, de meditative møder får mig ud af tankerne, og den bevidste kontakt/berøring booster oxytocin i min hjerne, og jeg elsker at overgive mig til og slappe af i skønne møder i legende flow med de mennesker, som lige netop den aften har fundet vej til Købmagergade."
-Marianne
Om Body Temple - Mindful Cuddling
“Mindful Cuddling er en invitation til nærhed, nærvær, kæle, stryge, langsomme varme knus, tillidsfuld øjenkontakt uden krav. Alle bevægelser er uden krav eller konformitet. Du kan fjerne dig ud af enhver situation med én bevægelse uden at det påvirker de andre. Du kan vælge et sekund af gangen. Du kan favne og røre ved den anden navnløse men med hele hjertet. Du vil modtage en uforpligtende velvære af accept af dig selv. Det er en blidere udgave af Melting Monday, men med direkte fokus på din egen rejse i af mærke og sætte dine grænser i en hjertelig situation med andre der deler sammen navigation system. At fjerne sig fra eller lægge sig til. Som alt i livet.”
-Lotus
“Min oplevelse er, at jeg gav mig selv en rigtigt god gave ved at deltage i Mindful Cuddling-workshoppen. Det var trygt, behageligt, udfordrende på den gode måde – og meget lærerigt. Det er bl.a. meget sundt at blive udfordret på både at man selv har og tager ansvar, mærker og sætter ens grænser – samt dette med at afslutte når det er ‘nok’ uden at skulle undskylde eller forklare.”
-Linda
“Mindful cuddling er at mærke, følge, bekræfte og styrke fornemmelsen for sine indre impulser, sit indre flow og opleve hvordan det på forunderlig vis går op i en højere enhed med den øvrige gruppe i klare trygge rammer, hvor behov bliver mødt.”
-Maiken
“Tror mit ur gik i stykker føltes som om de 2 timers “body temple” var gået inden vi gik i gang, hvis det nu varede 12 eller 24 timer i stedet for, kunne det være det føltes som de 2 det faktisk varede. Takker for en fantastisk aften” -Michael “Mindful Cuddling er at stille længslen i min sjæl og min krop efter nærhed, omsorg og varme. Jeg mærker, at jeg er i stand til at elske alle og lade dem komme mig nær. Og jeg vil blive i stand til at indgå et forhold ud fra et valg i stedet for ud fra et behov. Og lige nu er hele mit indre varmt og blødt, jeg føler mig forkælet og tryg, og jeg er dybt rørt og taknemmelig.”
-Christa
Om Kvindegruppen Yoniversal Wisdom
"Det er ren, rå terapi. Det er liv. Det er dans. Det er kærlighed. Det er visdom, jeg ikke anede, jeg besad. Det er inspiration. Det er dybt, og det er smukt. Og det er søsterskaboplevet af een, som er vokset op med brødre. Det burde være en menneskeret – jah! Et krav og en pligt! Yoniversal Wisom er simpelthen det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv!"
- Sophie