Af Heidi Vesterberg
Tantra massør Martin Heese elsker sit arbejde. Han masserer for at få kvinder til at mærke kroppen, åbne hjertet og se sig selv som gudinder. Psykologi har inviteret massøren op på briksen til en nærgående konsultation hos Djævlens Psykolog. Er tantrisk massage ikke bare et pænere ord for sex – og hvorfor skal man nu blande sex ind i massage?
Helt ærligt, Martin. Er tantra massage ikke bare et andet ord for sex – pakket ind i røgelse og spiritualitet ?
”Nej, der er stor forskel. Massøren involverer aldrig sin egen seksualitet i det – hverken i form af kønsdele eller seksuelle energier. Det handler ikke om at tilfredsstille seksuelle behov, men om at møde personen med omsorgsfuld, nærværende og kærlig berøring. En berøring som ikke kræver noget til gengæld.”
Du masserer nøgne kvinder og åbner for seksuelle energier. Får du ikke lyst til sex – og får klienterne orgasme?
”Man kan selvfølgelig godt blive opstemt, men som professionel behandler fortaber jeg mig ikke i den energi. Vi går ikke efter orgasme hos klienten, men det er heller ikke et tabu. Vi har fokus på at vække kroppen, heale små og store traumer og åbne modtagerens hjerte.”
Men hvorfor så overhovedet blande seksualitet ind i massage?
”Formålet med tantra massage er at skabe bevidsthed i et område, der ofte er præget af enten præstation eller skam, tabu og fordømmelse. Mange kvinder har deres seksuelle opdragelse fra pornoens verden og er derfor fokuseret på præstation. De når måske ikke at mærke deres krop, behov eller grænser og ved ikke, hvad det vil sige at modtage berøring og give sig hen – uden at skulle give noget til gengæld. Tantra massage kan hjælpe kvinden til at blive mere bevidst om sin krop og mærke sine sanser, grænser og følelser. ”
Mange mænd gider slet ikke alt det tantrafis. Giver I ikke kvinder falske håb om timelange forspil og spirituel forening i stearinlysets skær?
”Jo, det er også tarveligt. Det kan jeg godt se. Det er tit kvinden, der trækker manden herhen, men han opdager hurtigt fordelene. Han får et levende sexliv, og den intimitet i sit forhold, som han måske har savnet uden at vide det. Det kræver at kvinden lærer at mærke sine behov og kommunikerer på en måde, der gør det nemt for manden at komme hende i møde.”
Hvorfor blæse sex op til noget spirituelt?
”Tantra er en livsfilosofi, og seksualitet er bare en del af det. Tantra er ikke religiøst, men det kan give oplevelser, som kan beskrives som “guddommelige”. Når vi er seksuelt bevidste og mærker kroppen, følelserne og sanserne opleves livet mere intenst og tilfredsstillende. Under massagen ser vi ikke klienten som en kvinde med en krop, men som en gudinde. På den måde kan vi hjælpe hende til at se sig selv som en gudinde.”
Hvorfor behandler I kun kvinder?
Vi arbejder meget med par og dermed også med mænd. ”Vi gider ikke bruge tid på at sikre os, at mænd har de rigtige intentioner. Men mange mænd misforstår det og kommer for at få tilfredsstillet et seksuelt behov. Kvinder kommer ikke til os for at få sex. Vi har i hvert fald aldrig hørt nogen sige det direkte.”
I kalder kønsdelene for lingam og yoni (”hellig tempel lysstav ” og ”lysstav hellig tempel”). Det lyder som noget fra Starwars filmene. Hvorfor ikke bare pik og kusse?
”Det er sanskrit, og to smukke ord. Det er 2 ord på sanskrit. Vi synes d e giver et mere sandt smukt billede af kønsdelene, der ellers mere ofte bliver betragtet som brugsgenstande end og ikke de guddommelige gaver, de er. Medierne er fulde af perfekte kroppe, og derfor fordømmer mange kvinde deres kroppe. Sandheden er, at hver krop er unik med sin egen skønhed, duft og kvalitet. Ligesom blomster. Vi vil gerne have kvinder til at se sig selv med nogle andre briller. Også når de taler om deres kønsdele.”
En del af massagen foregår i og omkring øh…”yoni” – hvis klienten ønsker det. Hvorfor nu det?
”Dels for at forløse gamle traumer og spændinger. Men også for at bringe bevidsthed ind i et område, der normalt er præget af skam og præstation. Det er en helt anden oplevelse at blive berørt uden at skulle præstere, men bare tage imod. Når hun har lært det, kan hun bringe det ind i sit forhold. En kvinde åbner sig seksuelt, når hun bliver mødt i sit hjerte, og mærker sine følelser. Det er omvendt hos mænd, og derfor har mænd mere fokus på seksualitet. Det er ikke forkert, men det kan føre til at mænd og kvinder taler forbi hinanden. Og der kan tantra massage være en hjælp.”
Hvad siger dine venner til dit arbejde?
”De støtter mig fuldt ud. De kan se at mit arbejde gør mennesker mere glade og tilfredse med deres liv. Nogle tænker måske også; Han er heldig. Han får lov til at røre en masse kvindekroppe hver dag. Men sådan er det jo at være massør.”
Mange brokker sig over kedelige rutineopgaver eller for meget arbejde. Gør du det?
”Kun over det administrative. Jeg elsker mit arbejde af hele mit hjerte. Det er så livsbekræftende at se resultaterne af det. At se en kvinde blomstre op og begynde at opfatte sig selv som en gudinde. Det er så godt, at det næsten ikke er et arbejde….”
Boks:
Martin Heese er uddannet massør og sexolog. Tilbyder tantra massage til kvinder og par sammen med sin samarbejdspartner Diana. Samt kurser/konsultationer om kærlighed, seksualitet, personlig udvikling og spiritualitet. Har desuden medvirket i temaprogrammet ”Kussen” på DR2.